I fredags var jeg på Elværket hvor der, efter en demprimerende lang og tør januarmåned blev taget hul på februar med indre mindre end et musikalsk orgie!
 |
| Plakat af Nattegn.net |
Aftenens lineup var:
De nye K-Town helte HALSHUG.
Thrash-tunge SUBHERO.
Og sidst men ikke mindst fantastiske BEYOND PINK.
Aftenens første optræden var:
...hvorefter lynhurtige og pisse tunge trommer slog til og sparkede dørene af hængslerne - ind til et ondt angst-inferno af up-tempo brutalitet!
Deres to første numre var øresplintrende hurtige, med Void-hvinene guitar - før deres noget langsommere nummer Knive i Natten bragede brølende blodigt igennem lokalet, som tanks ved Somme - før de ved næste nummer konstarede:
"Nu skal du dø!". Dette blev brølet med en så harsk intensitet, at ingen i lokalet kunne være i tvivl om deres dødelighed!
Settet holdt generelt et højt tempo - med et par langsommere breaks, der ga' tiltrængte åndepauser, i den hårdtpumpede optræden.
Deres lyd var pisse tight, guitarist og bassist forsøgte at være rimelig energiske og levende på scenen - selv om det kunne ses at det meste af energien blev lagt i at levere et velspillet show.
Og så har guitaristen det med at indtage en Lemmy-agtig, opadstræbene positur som om han harmt skriger sine livsforbandende dødsønsker efter hvilken theistisk kraft, der nu tør fratage ham livet.
OG JEG ER FÅKING VILD MED DET HELE!
De næste helte på scenen var:
Stilen var hårdkogt - i ført lårkorte sportsshorts og wife-beaters!
Man kunne høre at drengene havde en forkærlighed for thrashet guitarlir og Slayer-ondskab og mixede det med bøllet hardcore vokal og tunge breakdowns.
De ga' go' plads til at fyre op for et bombadament af rå og melodiøse riffs og bestialsk energi, hvilket gjorde dem til aftenens meget teknisk dygtige og bragende tunge artilleri angreb!
...desværre gjorde det dem også liiidt tunge i røven -sammenholdt med aftenens to andre bands- men såden kan det jo gå når man vælger at køre en stil så ond som tonstungt pansret, tysk krigsmaskinel!
Ved aftenens sidste band, var jeg rimeligt godt besoffen - og havde fået en plads på bag det massive publikumsskarre...
Derfor fik jeg stadig fuld valuta for penge da scenen blev indtaget af
Med det sagt, så FÅKING! ELSKEDE! jeg dem alligevel!!
Deres lyd var hårdtpumpet, old school 80er hardcore, infusioneret med lirede soloer - og mine tanker blev henledt på overgearet Minor Threat eller ond 7 Seconds.
Det hele blev leveret med en markant svensk rå-punk kant.
Jeg mener også at der blev spillet nogen numre med back-up vokal med rumklang... Og er der noget Slambert elsker - så er det vokal med delay og rumklang!
Udover deres lydmæssigt fyldige optræden, fyldte de også scenen godt ud rent fysisk.
De emmede, rent ud sagt, af en sindssyg energi, hvilket nåede virkelig langt ud over scenekanten. Det var ikke til at sige om der var mest gang i pitten eller on-stage...
Pisse fedt!
Ind imellem numrene fik de pusten, ved at fyre et par anekdoter af - hvilket var til den store gene, da det virkede som om forsangeren havde noget på hjerte (især da hun, forundret, konstaterede at det var første gang de spillede i Helsingør! Hvad sker der for det?! BOOK DEM!).
I løbet af showets sidste del, er jeg ikke helt sikker på HVAD der skete... Hele lokalet var tæt af sved-, cigaret- og øldunst og citrede af adrenalin - og jeg ved ikke om det gejlede publikum eller band mest op - men nogen sendte ihvertfald the pedal THROUGH the metal og hele lokalet nærmest eksploderede i løbet af settets sidste del! Det var fåking vildt!
Aftenens første optræden var:
HALSHUG
...der lagde ud med at fylde Elværket med en tung intro der langsomt og tænderskærende brummede som en blodtørstig kædesav....hvorefter lynhurtige og pisse tunge trommer slog til og sparkede dørene af hængslerne - ind til et ondt angst-inferno af up-tempo brutalitet!
 |
| Sån' lød det! |
Deres to første numre var øresplintrende hurtige, med Void-hvinene guitar - før deres noget langsommere nummer Knive i Natten bragede brølende blodigt igennem lokalet, som tanks ved Somme - før de ved næste nummer konstarede:
"Nu skal du dø!". Dette blev brølet med en så harsk intensitet, at ingen i lokalet kunne være i tvivl om deres dødelighed!
Settet holdt generelt et højt tempo - med et par langsommere breaks, der ga' tiltrængte åndepauser, i den hårdtpumpede optræden.
Deres lyd var pisse tight, guitarist og bassist forsøgte at være rimelig energiske og levende på scenen - selv om det kunne ses at det meste af energien blev lagt i at levere et velspillet show.
Og så har guitaristen det med at indtage en Lemmy-agtig, opadstræbene positur som om han harmt skriger sine livsforbandende dødsønsker efter hvilken theistisk kraft, der nu tør fratage ham livet.
OG JEG ER FÅKING VILD MED DET HELE!
De næste helte på scenen var:
SUBHERO
De ga' sig i kast med at spille vred og bøllet hardcore med 90er kant.Stilen var hårdkogt - i ført lårkorte sportsshorts og wife-beaters!
Man kunne høre at drengene havde en forkærlighed for thrashet guitarlir og Slayer-ondskab og mixede det med bøllet hardcore vokal og tunge breakdowns.
De ga' go' plads til at fyre op for et bombadament af rå og melodiøse riffs og bestialsk energi, hvilket gjorde dem til aftenens meget teknisk dygtige og bragende tunge artilleri angreb!
...desværre gjorde det dem også liiidt tunge i røven -sammenholdt med aftenens to andre bands- men såden kan det jo gå når man vælger at køre en stil så ond som tonstungt pansret, tysk krigsmaskinel!
Ved aftenens sidste band, var jeg rimeligt godt besoffen - og havde fået en plads på bag det massive publikumsskarre...
Derfor fik jeg stadig fuld valuta for penge da scenen blev indtaget af
BEYOND PINK
Det første der skal siges hér er at de, for mig, virkede som en lidt skæv booking denne aften, da de ikke helt matchede aftenens to andre noget voldsommere hardcore bands...Med det sagt, så FÅKING! ELSKEDE! jeg dem alligevel!!
Deres lyd var hårdtpumpet, old school 80er hardcore, infusioneret med lirede soloer - og mine tanker blev henledt på overgearet Minor Threat eller ond 7 Seconds.
Det hele blev leveret med en markant svensk rå-punk kant.
Jeg mener også at der blev spillet nogen numre med back-up vokal med rumklang... Og er der noget Slambert elsker - så er det vokal med delay og rumklang!
Udover deres lydmæssigt fyldige optræden, fyldte de også scenen godt ud rent fysisk.
De emmede, rent ud sagt, af en sindssyg energi, hvilket nåede virkelig langt ud over scenekanten. Det var ikke til at sige om der var mest gang i pitten eller on-stage...
Pisse fedt!
Ind imellem numrene fik de pusten, ved at fyre et par anekdoter af - hvilket var til den store gene, da det virkede som om forsangeren havde noget på hjerte (især da hun, forundret, konstaterede at det var første gang de spillede i Helsingør! Hvad sker der for det?! BOOK DEM!).
I løbet af showets sidste del, er jeg ikke helt sikker på HVAD der skete... Hele lokalet var tæt af sved-, cigaret- og øldunst og citrede af adrenalin - og jeg ved ikke om det gejlede publikum eller band mest op - men nogen sendte ihvertfald the pedal THROUGH the metal og hele lokalet nærmest eksploderede i løbet af settets sidste del! Det var fåking vildt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar